Læringsværksteder

Leg & Lær består af 20 læringsværksteder til dansk. Fordelen ved værkstederne er:

Lettere at differentiere undervisningen

  • Står du med mange børn i Børnehaven eller i 0. klasse, der er forskelligt parat til at lære bogstaver og ord, gør værkstederne det overskueligt at tilpasse læringen, til børnenes individuelle ”nærmeste zone for læring”.
  • Børnene arbejder alene eller flere sammen i værkstederne. Opgaven i det specifikke værksted har indbygget progression og materialerne inspirerer børnene til at arbejde på deres niveau.

Mere overskud til støtte og inklusion

  • Netop det at børnene arbejder selvstændigt og parallelt i værksteder, giver den voksne tid og overskud til at gå rundt mellem værkstederne og hjælpe til, der hvor det behøves.
  • De børn, der behøver særlig opmærksomhed, tager ikke tiden fra de andre der arbejder selvstændigt og der er færre forstyrrelser i klassen.

Kræver ikke forberedelsestid

  • Værksteder er ikke ”rocket science” og der er en guide her på siden, til at du kan lave dine egne værksteder. Men mangler du tid til denne forberedelse, tilbyder vi op til 20 læringsværksteder til ”sprog” i Børnehaven eller i 0. klasse.  Lige til at tage i brug.
  • Værkstederne er pakket i hver sin pose med materialer og en tilhørende drejebog til de voksne. Børnene lærer lynhurtigt de enkelte værksteder at kende.

Knytter undervisningen til læringsmålene

  • Vi har knyttet hvert af læringsværkstederne til et eller flere af de fælles læringsmål. På den måde kan du let knytte arbejdet i værkstederne til et læringsmål og vælge værksteder efter hvilke læringsmål, børnene skal træne.

Børnemål

  • For at børnene kan forstå de fælles læringsmål, har vi oversat dem til børnemål. Sproget er let at forstå og konkret. Børnene synes det er interessant med målene. Børnemålene følger med og du kan tilføje dine egne formuleringer.
  • Vi vedlægger også et enkelt skema, som du kan bruge sammen med det enkelte barn. Det fungerer fint til at følge op på hvad barnet skal træne omkring de enkelte mål.

Klasseledelse i praksis

  • Med værkstederne følger inspiration til hvordan du organiserer skoledagen med undervisning og værksteder. Vi har vedlagt piktogrammer til visuel dagsplan og et sandur til tidsstyring.
  • På forsiden er der et link til en artikel hvor vi giver vores bud på klasseledelse i praksis. Vi tror på at alle kan lære god klasseledelse. Klasseledelse er et håndværk og ikke personlighed!

BørneYoga

  • Vi elsker små videoer og vi har lavet en sød videofilm om Børneyoga. Brug den til at skabe ro og balance i klassen.